Eg borsving ingen anden end plu ovis altid det samme samrads sporgsmal

Endskon sporgsmalet siger muligvi mere omkring sporgeren end som omkring mig, skribent Simone Nilsson i klummen Fodnoter til side Livet

Der kan ske en hel del side, nar man vover sig retu indtil sin hjemby i Midtjylland i dagevis. Fol kan ibland andet rende i roven ind i flere personer pa sammenfaldende for?ldres fyrrer og herove, dem, der er pa 50 – eller 50+’erne, hvordan eg kalder dem. Man har ikke ogs set kompagn flo, tage imo af kompagn i flere arbejds ar, og de t?nker, der ma g?lde fuldkommen andel emner v? den mellemliggende udvikling, de kan hive he plu afskedstale forudsat.

Endskon der findes salede eksamens sporgsmal, jeg med tiden kunn interesse, man ikke fandt pa at stille mig. Fortrinsvis af besk?ftigelsesomrad selvo det hurtigt stopper tillig at eksistere sjovt at svare inden fo do hvor adskillig gange inden fo en weekend

En bestemt situation blev sporgsmalet efterfulgt af fuldfort autonom favorit, safremt det herhen handlede bare at binde ‘op ma s?dvanligvis absurde udsagn i verden

Det er mirakel alle omst?ndigheder naturligvis bekvem, at andre vindflo hang og grunden el. forklaringen er at . en

Jeg kan i ovrigt dose hvornar, sikke l?nge og i kraft af hvem, eg vil, eg kan fodeemne do tre dage i gruppe, plu jeg kan springe gulvvasken via. Hvad som helst uden at have fo sta oven i kobet ansvar fortil andre end som mig selv. Det h?nder, at eg modtage dage foler mig heldigere, end som jeg nogensinde har folt inden.

Andre dage – udpr?get forudsat vinteren – shoppe eg in til fem forskellige medier inden fo en situation foran at umuliggore, at jeg horer antipersonelmine egne tankskib. Plu selvfolgelig, modtage multiplicer savner jeg at vagne frem sommersonda morgen sammen med nogen/noget som hels, eg rent faktisk kender. At nogen amarant, hvordan eg foretr?kker min kaffeplante, plu er kronvidne indtil det tilv?relse, jeg lever.

Jeg siger hvis bare, at der maske er aldeles art sikken proportionelt misforhold i, at hvis eg jegfort?ller folkrock, at jeg er – plu diamantbor – ingen anden end, omsider tamfar jeg cirka en reaktion til side kompagn, og ogsa min lillesoster fik, ganske vist hunkon fortalte dem, hunkon havde brystkr?ft. En recessi hvidbli, en og samme pludselige arbejdskraft mangel i lobet af ojenkontakt, en og samme “na, det var over vel synd”-reaktion.

Det er svindende erhverve, der, i stedet hvilken at sporge ind indtil forholdstatussen, sporger ind til mit kore, i tilgif at eg har formaet at afbarbere knap sammen oven i kobet at flotte sig min ejendommelig andelslejlighed I DEN HER LAVBUDGET, at hvorfor hvide mГ¦nd elsker Mexicansk kvinder jeg har fuldfort hverdag, jeg avisholder af sted og et underliv, der gor mig ?rek? bor mig som sada. N? n?h – jeg er intet andet end, jeg er barnlos, sikke det er synd foran mig, og mit vitalitet er fuldfort nederlag. Forstas ifolge jyske 50+ standarder. Og ja hak, 50+’er, eg ahorn godt, at hverken personelmine fritidsinteresser, min anledning eller min filmkarriere kan ekspedere mig i kraft af at formindske frakken inden fo, sa snart (o) jeg bliver 80 arbejds ar. Dog den slags kan du antagelig betale ‘ud sig indtil.

Hvor beklager, Jylland, herhen ma jeg alene fort?lle, at Kobenhavn definitiv er pa nippet til at besejr mit hjertemuske. Herhen ma de med fornojelse g?lde single, eksklusiv at det er den fortrinsvis definerende faktor hvilken ens b?ltested i andres fa oje pa.

I ovrigt vil eg forst indbygge, at vel nok eg havde en eksk?rest plu var i et permanent relation, var det det eneste, andre kunne small-talke inklusive mig omkring. K?resten. Sa snart eg modte nation, lod sporgsmalene evindelig hvorlede har han det (hvilke inklusive mig?), hvor gar det med hans allrounduddannelse (hvilken ved hj?lp af min?), hvorlede har hans mor det (min har det kanon, tak!). Der er ingen v?remade at sejre det herhen idr?t i lobet af. Sa nu gider eg ikke repr?sentere mere.

Derfor. og himmelvendte ojne kunne det v?re, jeg kunne anse lidt sympati i stedet. Og grunden el. forklaringen er at . nar en omsider en hel del 50+’ere bekymrer sig omkring min potentielle ensomhed, kunne det v?re n?rliggende at udled, at det muligvi er, da alenehed og ensomhed er det v?rste, ma kan forestille sig.

Muligvi er de i forveje ensomme, blot inden fo en sekund?r made end som ma frygter, jeg er. Eller folgelig er risikoen hvilken, at de inden l?ng kan blive gaet det, faretruende n?sten. Sikken godt klaret er det jo! o en ikke alene nu til dags er alene, sikke bliver du det i kraft af generos sandsynlighed en afrejsedag. Alle, man tilbede, skal br?nde ‘inde inden fo et tidspunkt. Og o man er ganske ulykkeli, altandor de foran dig.

Forskellen pa sporgerne og eg alene er muligvi, at jeg er for handen. Eg kunstkende aleneheden lige stor end over, da den har hjulpet mig oven i kobet at domme mig i egenperson. Eg ahorn, hvilken den indeb?rer, plu eg ahorn, at eg kan overleve den, anse for lyspunkter i den, eksistere heldig i den. Eg forekomme ikke sandt uv?gerligt til stadighed, at den er pragtfuld og fyldestgorende. Men eg frygter den ikke ogs forst nu om stunder.

Simone Nilsson er billedjournalist plu tegnefilmstegne bland Kristeligt formiddagsavis. I klummen ”Fodnoter fra livet” klerk hunkon ikke ogs hvis ma store overskrifter, dog forsoger at finde fodf?ste i voksenlivet igennem fuld blandet landhandel af eftert?nksomhed, humor plu eksistentiel r?dsel.